Jens Andersen: Thit Jensen, en biografi. (Gad, 1990). 307 s.

Bogen er usædvanligt velskrevet og fanger straks interessen. Om Thit fra Himmerland, der ville være stærk og blev det, og som med fjer og røde farver måtte dække over sin melankoli.

Thit Jensens forældre kom til Farsø i 1870. Faderen var dyrlæge, og der fødtes 11 børn, hvoraf Thit var den fjerde og dertil første pige. Maria Kirstine Dorothea Jensen.

Hun og broderen Johannes V. skrev senere om de sære mennesker i Himmerland, og hos Thit er der medfølelse med kvinders skæbne: utallige børnefødsler og - ofte - utålelige mænd. Hans Jensen, børnens far, var på mange måder interessant med mange interesser og en god iagttagelsesevne. Men han var som så mange andre en hustyran, der skulle gøres tilpas, og som holdt godt på pengene. Hvad har dog kvinder ikke lidt med gerrige gtemænd, skulle føjes og narres, før der blev råd til en families fornødenheder.

Moderen var aktiv, selvstændigt tænkende og til sin ulykke udsat for graviditeter i årevis. Thit elskede sin mor og følte med hende. Moderen led af melankoli, en arv, Thit kom til at mærke.

De mange børn holdt sammen, da de var børn og unge. Drengene rangerede højest og skulle naturligvis ha' en uddannelse, og Thit var ikke blind for denne uretfærdighed, og hun kom siden til at kæmpe for ligeretten.

Thit Jensen og Johs. V. holdt godt sammen i den tidlige ungdom, en tid dannede de trekant med Johs. V.'s senere forlovede. Men digteren tålte ikke, at den lille søster også ville skrive, han ville gerne ha' patent på både at hedde Jensen og være digter. Det sørgelige uvenskab kom til at vare livet ud.

Jens Andersen gør meget ud af dette forhold, og bogen igennem blander han et livsforløb med egne betragtninger og henvisning til Thit Jensens store produktion.Thit

duktion.Thitmente altid selv, hun havderet, og her kan Jens Andersen ikke følge hende, men han er kærlig i sin kritikog følger sikkert übevidst gamle Levinsord om, at for at kunne forstå noget,må man holde af det.

Thit Jensen var spiritist, hun hørte stemmer og talte med de afdøde, f.eks. med to afdøde søskende. Hun var på ingen måde mandehader og fik sin del af de erotiske fornøjelser bl.a. i et tiårigt ægteskab med maleren Gustav Fenger. Han snød hende med en yngre veninde, der siden led af åndenød. Thit sendte onde tanker, når hun anså det for nødvendigt.

I sit livsforløb måtte Thit vælge imellem roser (familie, kærlighed) og laurbær, og hun valgte laurbærrene. Hendes enorme produktion havde heller ikke været mulig med et almindeligt familieliv.

Uden at være køn var Thit en sød ung pige, og hun blev siden til en lille krudtugle med cigar og briller, krøller og diadem. De usædvanlige kjoler blev ofte syet af hende selv og efter historisk model, man kan vist sige, at hendes fremtræden har krævet både mod og personlighed.

Thit Jensen gjorde meget for Dansk Forfatterforening, hun var den første formand, og hun nåede det utrolige i form af utallige foredrag, samtidsromaner og de store historiske romaner med det svulmende sprog.

Uforfærdet blev hun ved til hun i 1957 blev syg og tilbragte den sidste tid hos forfatteren Karen Aabye i Bagsværd, hvor hun sov ind den 13. maj.

I den ellers fortløbende beretning har Jens Andersen indføjet små fabulerende kapitler, levende og varme. Hans bog er en foræring, der højst fortjent har belønnet ham med Georg Brandesprisen. Kun savner man en liste over Thit Jensens forfatterskab.